dav

Andre siger

Diana Tvede-Jensen:

Jeg startede hos Bente Holst sidste år, da jeg havde set en brochure omkring Mensendieck i venteværelset hos min kiropraktor. Det skal siges at jeg var fast kunde ved min kiropraktor på det tidspunkt.

Jeg læste denne brochure om Mensendieck og tog den med hjem. Det lød meget interessant og jeg besluttede mig for at prøve det. Det har jeg bestemt ikke fortrudt den dag i dag.

Jeg er en aktiv kvindelig cykelrytter, som for 12 år siden fik konstateret en arkolyse i min lænd. Det har hindret mig i nogle år at cykle mange kilometer, og deltage i cykelløb.

Det, at starte ude ved Bente Holst til Mensendieck gymnastik, har gjort en kæmpe forskel for mig.

Jeg går ikke hos min kiropraktor mere, jeg døjer sjældent med spændings hovedpine, jeg har fået så mange øvelser med i rygsækken, så jeg igen kan cykle det jeg vil og har fået lysten igen, da det ikke indebærer smerter.

Jeg kan klart anbefale Mensendieck gymnastik til alle der vil have en bedre holdning, mere livsglæde og mindre smerter i deres hverdag.

Jeg har ikke et eneste øjeblik fortrudt jeg ringede og fik en tid hos Bente Holst for over 1 år siden.

Hanne Ejsing Jørgensen – Nu kan jeg bevæge mig som før

Efter en ny hofte, et bækkenbrud samt til sidst en større brystoperation var der stærkt brug for optræning og en form for optræning, som jeg dels kunne klare fysisk, og som var målrettet mit behov.

Hos Bente Holst fik jeg den træning og de øvelser inden for Mensendieck gymnastikken, som satte mig i stand til at bevæge mig som før.

For mig er Bentes timer en livslang øvelse, idet jeg her – får øvelser, der er specielt målrettet mine behov, indenfor bevægeapparatet såvel som indenfor åndedrættet, og begge del er af vital betydning, også når man er 82!

Kai Davidsen – rank og stærk krop

På trods af at jeg 3 gange om ugen dyrkede fitness under kyndig vejledning i fitnesscenter havde jeg for nogle år siden smerter i ryg og lænd og stigende problemer med at udføre mit job som håndværker.
For at undgå at tage medicin fik jeg flere behandlinger hos en kiropraktor, som fortalte mig om en særlig gymnastikform, som hedder Mensendieck, og som skulle være godt for at udvikle kroppens naturlige måde at blive brugt på – også på job!
Jeg har nu dyrket Mensendieck i over 5 år nu og i løbet af de første 3-6 mdr.begyndte mine rygsmerter at forsvinde og nu kan jeg både passe mit job og fortsat motionere uden smerter.
Jeg har lært, at Mensendieck er en individuel gymnastikform, der kan ændre kroppens holdning, og som kan dyrkes hjemme, når det passer ind i din hverdag.
Jeg kan varmt anbefale alle med forskellig alder og køn at dyrke Mensendieck gymnastik.
Det kan nu tydelig ses, at jeg har fået en mere rank og stærk  krop og det kan jeg selvfølgelig også selv mærke og det bliver bestemt også omtalt af arbejdskammerater og venner!
Så der kun en ting at sige til mennesker, som ønsker en smukkere kropsholdning og stærkere krop, det er at komme igang med denne gymnastikform, som et meget godt supplement til evt.andre motionsformer

Helle Schouboe – smerterne i lænden forsvandt

Jeg blev anbefalet af min kiropraktor, at begynde til Mensendieck gymnastik, da jeg efter mine fødsler havde mange smerter i lænden. Jeg fandt Bente og har gået der siden og det er snart 6 år siden. I starten tænkte jeg puha, det bliver jo mere slemt med lænden, men efter ca. 1 måned vendte det hele og jeg fik det meget bedre. Jeg har gået fast lige siden og holder jeg en lille pause mangler jeg det. Efter den halve time har jeg ny energi og ikke ondt nogen steder. Bente er super god til at spotte ens mindre stærke steder og få styr på det. Hun er altid glad og imødekommende, kan kun sige: “kom i gang”, giv det en chance, og se den store forandring på krop og sjæl. Kroppen bliver strammet op de rigtige steder, som er svært med en anden træning.